Af Dr. Bahir Hadi — speciallæge i kirurgi, PhD

Crohns sygdom kan involvere tyndtarmen, hvor koloskopi og gastroskopi ikke når frem. Her gennemgår vi, hvordan diagnosen stilles, hvornår kapselendoskopi kan indgå, og hvad undersøgelsen ikke kan svare på.
Crohns sygdom er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, der kan ramme hele mave-tarm-kanalen. Involvering af tyndtarmen er almindelig, men hyppigheden varierer mellem populationer og opgørelser.
Sådan stilles diagnosen
Diagnosen baseres på en samlet vurdering af symptomer, blod- og afføringsprøver (fx CRP og fækal calprotectin), ileokoloskopi med biopsier og relevant billeddiagnostik. Ingen enkelt undersøgelse stiller diagnosen alene.
Ileokoloskopi med biopsier og MR-enterografi og/eller intestinal ultralyd er centrale førstelinjeundersøgelser ved mistanke om inflammatorisk tarmsygdom.
Hvad kan kapselendoskopi bidrage med?
Kapselendoskopi kan være særlig følsom for små, overfladiske slimhindeforandringer i tyndtarmen. Fundene kan dog være uspecifikke og kan blandt andet ligne NSAID-relaterede læsioner, infektiøse forandringer eller forandringer uden klinisk betydning.
Undersøgelsernes begrænsninger
- Kapslen kan ikke tage biopsier og kan ikke udføre behandling.
- Kapslen vurderer ikke transmural inflammation, fistler, abscesser eller øvrige ekstraintestinale forhold.
- Undersøgelsen kan være inkomplet, og ikke alle områder eller læsioner ses nødvendigvis.
- MR-enterografi og intestinal ultralyd vurderer tarmvæggen og komplikationer. Undersøgelserne er derfor komplementære — ikke konkurrerende.
Hvornår kan kapselendoskopi overvejes?
- Ved mistænkt Crohn: hos udvalgte patienter efter negativ eller uafklaret initial udredning, og efter vurdering af obstruktion/striktur.
- Ved etableret Crohn: brugen individualiseres som led i et samlet IBD-forløb.
Monitorering og kontrol
Slimhindeheling er et behandlingsmål ved Crohns sygdom, men graden af heling og betydningen af den vurderes individuelt. Monitoreringsinterval og postoperativ kontrol besluttes individuelt — der findes ikke ét interval, der passer til alle. Efter ileokolisk resektion er ileokoloskopi fortsat central i vurderingen af postoperativt recidiv.
Lewis Score og CECDAI beskriver inflammatoriske slimhindefund og bruges til at kvantificere forandringer. De stiller ikke alene Crohn-diagnosen.
Praktisk forløb
Efter en let forberedelse sluges kamera-kapslen, som optager under passagen gennem tyndtarmen. Undersøgelsen foretages uden sedation, men oplevelsen og eventuelt ubehag varierer. Kapslen passerer sædvanligvis ud med afføringen i løbet af 1–3 dage. Optagelsen vurderes af en specialist, og fundene fortolkes sammen med symptomer, øvrige undersøgelser og den kliniske sammenhæng.
Ofte stillede spørgsmål
Kan kapselendoskopi erstatte ileokoloskopi ved Crohn?▾
Nej. Ileokoloskopi med biopsier er central for diagnosen og for vurdering af tyktarm og terminale ileum. Kapselendoskopi vurderer tyndtarmens slimhinde og kan ikke tage biopsier.
Er kapselendoskopi bedre end MR-enterografi?▾
Nej — undersøgelserne svarer på forskellige spørgsmål. Kapselendoskopi vurderer slimhinden, mens MR-enterografi og intestinal ultralyd vurderer tarmvæggen og komplikationer som fistler, abscesser og strikturer.
Hvad hvis kapslen sætter sig fast?▾
Kapselretention er en kendt komplikation. Risikoen varierer med patientgruppe og sygdomsaktivitet og reduceres, men elimineres ikke, ved forudgående vurdering med tværsnitsbilleddiagnostik og/eller patency-kapsel. En fastsiddende kapsel håndteres individuelt — medicinsk, endoskopisk eller sjældnere kirurgisk.
Hvor ofte skal undersøgelsen gentages?▾
Det besluttes individuelt ud fra sygdomsaktivitet, behandling, symptomer og biokemiske markører. Der findes ikke et fast interval, der gælder alle.
Referencer
- Pennazio M, Rondonotti E, Despott EJ, et al. Small-bowel capsule endoscopy and device-assisted enteroscopy for diagnosis and treatment of small-bowel disorders: ESGE Guideline — Update 2022. Endoscopy, 2023, 55(1), 58-95. PMID: 36423618 ↗
- Kucharzik T, Tielbeek JAW, Carter D, et al. (ECCO-ESGAR-ESP-IBUS) ECCO-ESGAR-ESP-IBUS Guideline on Diagnostics and Monitoring in Inflammatory Bowel Disease. J Crohns Colitis, 2025, 19(7), jjaf106. DOI ↗
- Maaser C, Sturm A, Vavricka SR, et al. ECCO-ESGAR Guideline for Diagnostic Assessment in IBD Part 1: Initial diagnosis, monitoring of known IBD, detection of complications. J Crohns Colitis, 2019, 13(2), 144-164. PMID: 30137275 ↗
- Kopylov U, Yung DE, Engel T, et al. Diagnostic yield of capsule endoscopy versus magnetic resonance enterography and small bowel contrast ultrasound in the evaluation of small bowel Crohn's disease: systematic review and meta-analysis. Dig Liver Dis, 2017, 49(8), 854-863. PMID: 28512034 ↗
- Dionisio PM, Gurudu SR, Leighton JA, et al. Capsule endoscopy has a significantly higher diagnostic yield in patients with suspected and established small-bowel Crohn's disease: a meta-analysis. Am J Gastroenterol, 2010, 105(6), 1240-8. PMID: 20029412 ↗
- Nemeth A, Kopylov U, Koulaouzidis A, et al. Use of patency capsule in patients with established Crohn's disease. Endoscopy, 2016, 48(4), 373-9. PMID: 26561918 ↗
- Ben-Horin S, Lahat A, Amitai MM, et al. Assessment of small bowel mucosal healing by video capsule endoscopy for the prediction of short-term and long-term risk of Crohn's disease flare: a prospective cohort study. Lancet Gastroenterol Hepatol, 2019, 4(7), 519-528. PMID: 31080097 ↗
- Gralnek IM, Defranchis R, Seidman E, et al. Development of a capsule endoscopy scoring index for small bowel mucosal inflammatory change. Aliment Pharmacol Ther, 2008, 27(2), 146-54. PMID: 17956598 ↗
- Niv Y, Ilani S, Levi Z, et al. Validation of the Capsule Endoscopy Crohn's Disease Activity Index (CECDAI or Niv score): a multicenter prospective study. Endoscopy, 2012, 44(1), 21-6. PMID: 22125196 ↗
Links åbner PubMed i en ny fane.
Behov for afklaring af dine symptomer?
Kapselendoskopi foretages uden sedation, men oplevelsen og eventuelt ubehag varierer. Undersøgelsen udføres kun efter individuel vurdering af indikation og retentionsrisiko.
Book undersøgelseSidst opdateret: 20. juni 2026.
Senest lægefagligt gennemgået: 20. juni 2026 — gennemgået af Dr. Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD.
Planlagt næste faglige revision: 20. juni 2027 — eller tidligere, hvis nye retningslinjer offentliggøres.
Denne artikel er generel patientinformation og erstatter ikke en individuel lægelig vurdering. Den kan ikke bruges til at stille eller udelukke en diagnose eller til at behandle sygdom. Kontakt altid din egen læge om dine symptomer, og søg akut lægehjælp ved akutte symptomer.